Om Undervisningsmaterialet

Om materialet

FilmiskeVirkemidler.dk er en undervisningsportal, der har til hensigt at være et intuitivt og inspirerende læremiddel, som elever kan anvende, når de skal arbejde med filmproduktion og filmanalyse i undervisningen. Indholdsmæssigt giver undervisningsmaterialet en grundig visuel gennemgang af de filmiske virkemidler, suppleret med en lang række idéer, forslag og opgaver til filmundervisningen.
Udgangspunktet er de to anerkendte og prisvindende kortfilm ‘Helium’ og ‘Beast’, der begge findes i sin helhed her på sitet. Derudover er der produceret en elevfilm med titlen ‘Fej’, og den fungerer, sammen med de to førnævnte kortfilm, som omdrejningspunkt for undervisningsmaterialet og i særdeles den 46 minutter lange undervisningsfilm om de filmiske virkemidler.

Sådan anvendes materialet

FilmiskeVirkemidler.dk består af 5 menupunkter, udover informationer om materialet.

Under ‘Filmiske virkemidler’ finder man den grundige gennemgang af de filmiske virkemidler. Vælger man ‘Se hele filmen’ får man hele filmen med alle de centrale filmiske virkemidler. Det vil være oplagt at benytte denne, første gang man skal arbejde med filmproduktion eller filmanalyse i undervisningen.
Man kan også vælge at benytte enkeltestående kapitler, som fx ‘Billedbeskæring’ eller ‘Lyd’. Her vises filmklippene om det enkelte virkemiddel seperat. Det vil være oplagt at bruge, hvis nogle af virkemidlerne skal repeteres, eller hvis man som elev har fået en bunden opgave med specifikt brug af enkelte filmiske virkemidler.

Under ‘Filmanalyse’ finder man i første omgang en metode at angribe filmanalysen på, og derudover gives der eksempel på, hvordan man opdeler en film, så analysearbejdet bliver nemmere at gå til. Her medfølger både et eksempel fra ‘Helium’, samt et tomt opdelingsark. Afslutningsvis finder man to PDFér, der forklarer og visualiserer berettermodellen og aktantmodellen.

Under ‘Filmproduktion’ gives der gode og brugbare råd til elever, der skal igang med filmoptagelserne. Det sker bl.a. under ‘Tips og tricks’, hvor en undervisningsfilm forklarer hvad der skal tænkes over før, under og efter optagelserne. De gode råd fortsætter med Filmproduktion fra A til Å, der giver eleverne 29 forskellige tips forud for filmoptagelserne. Derudover finder man elevfilmen ‘Fej’ i sin helhed, samt idéer til produktionsopgaver og arbejdsark, der bl.a. giver eleverne mulighed for at prøve kræfter med at genskabe ‘Fej’ eller igangsætte egen filmproduktion med de tilhørende skabeloner for storyboard, synopsis og manuskript.

Under ‘Helium’ er der mulighed for at se hele den Oscar-vindende kortfilm af Anders Walter. Derudover findes der både en præsentation, et resume og opgaver til filmen.

Under ‘Beast’ er der mulighed for at se hele kortfilmen af Lars Pedersen Arendt. Derudover findes der både en præsentation, et resume og opgaver til filmen.

Sådan bruger du bogen
Med dette undervisningsmateriale følger bogen ‘Filmiske Virkemidler – analyse og produktion i undervisningen’. Bogen er bygget som et supplement til denne hjemmeside og har til formål at vejlede, guide og inspirere alle de undervisere, der beskæftiger sig med filmmediet i undervisningen. Meget af indholdet fra bogen er ikke gengivet på denne hjemmeside, hvorfor den er oplagt at benytte for underviseren forud for undervisningen i filmproduktion og filmanalyse, fx hvis der skal arbejdes med en dybdegående analyse af ‘Helium’ eller ‘Beast’.

Eventuelle kommentarer eller spørgsmål til FilmiskeVirkemidler.dk kan rettes imod materialets forfattere Jan Frydensbjerg; jan.frydensbjerg@gmail.com eller Ole Brynaa Solkær; olesolkaer@gmail.com.

Vi håber, at dette materiale vil gøre det lettere, sjovere og mere givende at arbejde med de filmiske virkemidler.

Jan Frydensbjerg & Ole Brynaa Solkær